Hamilton-inspireret plantereol
Jeg er stærkt inspireret af engelske Geoff Hamilton, der ud over at have været en dygtig formidler af viden om planter og havebrug, også var lidt af en gør-det-selv mand. Han lavede alskens projekter i træ i hans haver, og altid i simple design, der gør sig rigtigt godt ud.
I hans bog, 'Geoff Hamilton's Cottage Gardens' viste han bl.a. hans krukkereol, som han brugte til fremvisning af hans krukkeblomster. Denne faldt jeg pladask for, og gik i gang med projektet.
En håndfuld brædder og lister fra Jem&Fix, lidt skruer, og lidt forskellige malingrester blandet sammen til den ønskede farvenuance. Et par timers arbejde, og min nye reol var klar.