Jeg har haft hostaer hjemme i byen næsten lige siden vi overtog huset i 2017. Man bor jo på Funkiavej, så selvfølgelig. Men en af de helt store plager der er de voldsomt mange Voldsnegle, der har invaderet området, og hvis livretter indeholder dahliaer, tagetes, og i særdeleshed hosta. Så hosta-projektet der er ved at være opgivet.

Men her i sommerhushaven er vi ind til videre fri for voldsnegle, og hosta er oplagt til forskellige skyggefulde områder. Der er købt nye ind, og der er flyttet hostaer fra byhaven her til.