Hulkravet Kodriver bliver 10-30 cm høj. Stænglen er bladløs og har indtil 30 stilkede blomster, som sidder i en skærm, er nikkende og ensidigt vendte. Bægret er gulgrønt, oppustet og med 5 bredt trekantede tænder, der er omtrent lige så lange som brede. Kronen er 10-15 mm, mørkt æggegul og med orange pletter indvendigt i svælget og velduftende. Frugtstilkene er oprette med 6-10 mm lange ægformede kapsler og er kortere end bægret. Bladene sidder i roset og er omvendt ægformede med lige afskåret til svagt hjerteformet basis, men har dog vingeagtigt nedløbende forlængelser langs bladstilken; deres kant er håret og bladkanten er buttandet. (Kilde: Danmarks Fugle & Natur)
Dansk navn: Hulkravet kodriver
Latinsk navn: Primula veris.
Slægt: Kodriver (Primula)
Familie: Kodriver-familien (Primulaceae)
Oprindelse: Købt i Bauhaus i 2019 og Rema 1000 i 2024.
Lokation: Sat ved de andre Primula ved muren mod vest.
Hjemmehørende