Stor Knopurt


Stor knopurt er en flerårig urt med en opret, busket vækst. Stænglerne er let kantede og svagt hårede. I den grundstillede roset er bladene enkelt eller dobbelt fjersnitdelte, mens bladene på stænglerne er fligede med hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i juli-september, hvor man kan se endestillede blomsterkurve på hver af de forgrenede stængler. Hver kurv har en knopformet bund med skælagtige kurvsvøbblade, der har hårlignende udvækster langs randene. De enkelte blomster i kurven er rørformede og mørkt rødviolette. Frugterne er nødder med hårformet fnok.

Rodnettet består af en lodret jordstængel, som fortsætter i en kraftig pælerod med tynde siderødder. (Kilde: Wikipedia)

 

Information

Dansk navn: Stor Knopurt
Latinsk navn: Centaurea scabiosa.
Slægt: Knopurt (Centaurea)
Familie: Kurvblomst-familien (Asteraceae)
Oprindelse: Frø, Impecta.
Lokation: I det vilde frie område.
Hjemmehørende

Aktiviteter

  • 30-04-2022 - Udplantet 3 planter i det ovale vilde område.